Bryllupsbranche foreningens Projekter & Mærkesager

Vi brænder for at gøre en forskel, og derfor vil denne side løbende opdateres med projekter og mærkesager der naturligvis vedrører bryllupsbranchen. 

Har du et konkret projekt, idé eller mærkesag som du brænder for og måske har brug for hjælp med så høre vi gerne fra dig 

 

I øjeblikket arbejder vi med følgende sager:

  • Nedsættelse af moms for hele restauration og event branchen
  • Indførelse af et bryllupsfradrag i stil med håndværkerfradraget, så de danskere, der vælger at holde bryllup, måske lige kan toppe festen med ekstra god mad, bedre vin, en flottere kjole, eller flere gæster, så vores industri får en chance for at indhente noget af det forsømte bryllupsår 2020 
  • Genoprettende løsninger som får branchen til at åbne igen og bidrage til Danmarks økonomi
Mindst 50% af de planlagte bryllupper, er blevet aflyst eller udsat til 2021 eller senere, og regeringens hjælpepakker har været et lille plaster på såret, der ikke kan stoppe blødningen.  

Årligt omsættes der for ca. 3 mia. i direkte bryllupsrelaterede udgifter, og dertil kommer alle følge udgifter for gæsterne: polterabends, bridal shows, gaver, gæsternes tøj & sko, hår, taxi og eventuelle overnatninger osv. osv. Estimeres til 3,4 mia. kroner årligt. Hovedparten er regulært indenlandsk forbrug. Frisører, gavebutikker, musik & underholdning, hoteller, restaurationer, taxi og meget andet – hvor størsteparten af omsætningen ligger i Danmark. 

I disse måneder planlægges der normalt mange bryllupper, men alt er lige nu på stand-by. Mange brudepar holder vejret, og afventer, at Danmark igen lukkes op. Det kan ikke undgå at have negativ indflydelse på industrien i 2021 og 2022, hvor en stor del af den tabte indtjening pga. Covid-19 restriktionerne og forsamlingsforbud. 

Vi ønsker derfor at samle forskellige aktører fra bryllupsindustrien i et Task Force, så vi får en samlet stemme i DK – både politisk og offentligt.